Mave, lever og tarme

Stress påvirker heste! Det kan være forårsaget af høje præstationskrav, ændringer i foder, transport, fravænning af føl, hierarkikonflikter, operationer, sygdomme og langvarig behandling med smertestillende medicin eller medicin og mange andre påvirkninger og begivenheder.

Følsomhed for kolik, spisevægring eller stressrelateret belastning af mave-tarmkanalen, betændelse i maveslimhinden og mavesår kan være konsekvenserne.

Betændelse i maveslimhinden (gastritis) hos heste:

Gastritis hos heste opstår, når den beskyttende slimhinde inde i maven bliver irriteret eller betændt. Dette kan blandt andet skyldes:

  1. Upassende fodring : Uregelmæssig fodring eller for langt mellemrum mellem måltiderne kan irritere maven. Heste er naturligt tilpasset til løbende at indtage små mængder (lavenergi) foder.

  2. Stress: Stressede situationer som transport, træning, foderskift, sygdom eller stabile forandringer kan påvirke maven. Stresshormoner kan øge produktionen af ​​mavesyre og svække det beskyttende lag af maveslimhinden.

  3. Medicin: Brugen af ​​visse lægemidler, især ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er), kan beskadige maveslimhinden.

  4. Intens træning: Hård træning, især hvis hesten udsættes for tom mave, kan irritere maveslimhinden, da der produceres øget mavesyre.

  5. Kolik (og andre sygdomme): I løbet af kolik (eller sygdom) og dens behandling opstår der stærke smerter (stress), længerevarende madmangel og administration af forskellige medikamenter, som kan føre til udvikling af mavesår.

Mavesår hos heste:

Equine gastrisk ulcus syndrom (EGUS) påvirker forskellige kategorier af heste verden over. Dette syndrom er nu opdelt i to distinkte sygdomme baseret på tilstedeværelsen af ​​læsioner på enten pladecelle-slimhinden (Equine Squamous Gastric Disease, ESGD) eller kirtelslimhinden (Equine Glandular Gastric Disease, EGGD).

Mavesår er dybe sår eller læsioner i mavesækken. Mavesår kan ofte opstå som et muligt resultat af vedvarende betændelse i maveslimhinden. Det nøjagtige forhold mellem mavesår og gastritis er komplekst, men det menes, at langvarig betændelse kan svække de beskyttende mekanismer i maveslimhinden, hvilket øger risikoen for sår.

Hvis maveslimhinden er irriteret eller betændt i længere tid, kan det medføre, at det beskyttende slimlag, der normalt beskytter mavevæggen mod den aggressive mavesyre, bliver tyndere. Dette gør mavevæggen mere modtagelig for skader fra mavesyre. Dette kan i sidste ende føre til dannelsen af ​​sår, som er åbne sår eller læsioner i maveslimhinden.

Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle maveslimhindeinfektioner nødvendigvis fører til mavesår. Nogle heste kan have gastritis uden at udvikle sår. Andre kan være mere tilbøjelige til at udvikle sår, især hvis de er udsat for kronisk stress, regelmæssigt tager visse lægemidler, eller deres spisevaner er forstyrret.

Den nøjagtige årsag og udvikling af mavesår er kompleks og kan variere fra hest til hest.

Hvis der er mistanke om gastritis eller mavesår, er det derfor vigtigt at konsultere en dyrlæge for en præcis diagnose og passende behandling.

Hvordan genkender jeg mavesår hos heste?

De mest almindelige symptomer på mavesår er:

  • Tilbagevendende kolik
  • Dårlig/kræsen spiseadfærd
  • "Dunkning" af grovfoderet i vand
  • Afvisning af at spise foder efter at have givet kraftfoder
  • Apatisk adfærd eller øget rastløshed
  • Tab af ydeevne
  • Dårlig almentilstand
  • vægttab
  • Tygge eller slibe tænder
  • Hyppig hvæsen eller gaben
  • Copping
  • Bøvsen
  • Mundens ånde
  • Sadeltvang, overfølsomhed ved pleje på maven
  • Slår rytterens ben/sporer
  • Stædighed / ulyst til at ride

Mavesår opdeles i fire sværhedsgrader ved hjælp af "ulcus-score":

    Grad 0 (ingen læsioner): I dette stadium viser maveslimhinden ingen tegn på læsioner eller skader. Slimhinden er intakt og viser ingen ændringer.


    Grad 1 (erosion): Her forekommer små, overfladiske erosioner eller skader på maveslimhinden. Disse kan ses som overfladisk rødme eller små ændringer i slimhinden.


    Grad 2 (sår): På dette stadium kan der ses dybe sår i maveslimhinden. Sår er fordybede sår eller læsioner, der trænger ind i slimhindens beskyttende lag. De kan være smertefulde og føre til betændelse.


    Grad 3 (perforering): Dette er den mest alvorlige fase, der involverer perforering af maveslimhinden. Det betyder, at sårene er så dybe, at de trænger ind i mavevæggen og blotter det underliggende væv. Dette er en alvorlig komplikation, der kræver akut medicinsk behandling.


      Mavesårmetoden hjælper dyrlæger med at vurdere sværhedsgraden af ​​mavesår hos heste for at bestemme den passende behandlingsstrategi. Diagnose og evaluering af mavesår udføres normalt ved hjælp af endoskopi, som involverer at indsætte et kamera i maven for at se direkte på slimhinden. Oplysningerne fra ulcus-scoren kan hjælpe dyrlæger med at planlægge den optimale behandling for den berørte hest.

      Ifølge undersøgelser lider op til 90 procent af sportsheste og op til 60 procent af fritidsheste af mavesår. Det er alarmerende tal, der viser, hvor vigtigt det er at være opmærksom på tegn på maveproblemer og at handle i tide.

      Litteratur:

      • van den Boom R. Equine gastrisk ulcus syndrom hos voksne heste. Dyrlæge J. 2022 maj-jun;283-284:105830. doi: 10.1016/j.tvjl.2022.105830. Epub 2022 25. april. PMID: 35472513.
      • Vokes J, Lovett A, Sykes B. Equine gastrisk ulcus syndrom: En opdatering om aktuel viden. Dyr (Basel). 5. april 2023;13(7):1261. doi: 10.3390/ani13071261. PMID: 37048517; PMCID: PMC10093336.
      • Zavoshti FR, Andrews FM. Terapeutik for hestes mavesår. Dyrlæge Clin North Am Equine Practice. 2017 Apr;33(1):141-162. doi: 10.1016/j.cveq.2016.11.004. PMID: 28325176.
      • Nieto J., et al., (2004) Prævalens af mavesår hos udholdenhedsheste - en foreløbig rapport, The Veterinary Journal, bind 167 (1), 33-37, ISSN 1090-0233
      • Buchanan RB, Andrew FM. Behandling og forebyggelse af gastrisk ulcus syndrom. Dyrlægeklinik Equine 19 2004, 575-597.
      • RJW Bell, JK Kingston, TD Mogg, NR Perkins. (2007) Forekomsten af ​​mavesår hos væddeløbsheste i New Zealand. New Zealand Veterinary Journal 55:1, side 13-18.
      • Banse HE, Andrews FM. Hestekirtelmavesygdom: prævalens, virkning og håndteringsstrategier. Dyrlæge Med (Auckl). 16. juli 2019; 10:69-76. doi: 10.2147/VMRR.S174427. PMID: 31406687; PMCID: PMC6642651.
      • Busechian S, Sgorbini M, Orvieto S, Pisello L, Zappulla F, Briganti A, Nocera I, Conte G, Rueca F. Evaluering af et spørgeskema til påvisning af risikoen for udvikling af ESGD eller EGGD hos heste. Prev Vet Med. 2021 Mar;188:105285. doi: 10.1016/j.prevetmed.2021.105285. Epub 2021 27. januar. PMID: 33530014.

      Magenschleimhautentzündung (Gastritis) bei Pferden:

      Eine Magenschleimhautentzündung bei Pferden tritt auf, wenn die Schutzschicht im Inneren des Magens gereizt oder entzündet wird. Dies kann u.a. resultieren aus:

      1. nicht angeßasste Fütterung: Eine unregelmäßige Fütterung oder eine zu lange Pause zwischen den Mahlzeiten kann den Magen irritieren. Pferde sind von Natur aus darauf eingestellt, kontinuierlich kleine Mengen (energiearmes) Futter zu sich zu nehmen.
      2. Stress: Stressige Situationen wie Transport, Training, Futterwechsel, Krankheit oder Stallwechsel können den Magen beeinflussen. Stresshormone können die Produktion von Magensäure erhöhen und die Schutzschicht der Magenschleimhaut schwächen.
      3. Medikamente: Die Verwendung von bestimmten Medikamenten, vor allem nichtsteroidalen entzündungshemmenden Medikamenten (NSAIDs), kann die Magenschleimhaut schädigen.
      4. Intensives Training: Hartes Training, besonders wenn das Pferd leerem Magen ausgesetzt ist, kann die Magenschleimhaut reizen, da vermehrt Magensäure produziert wird.
      5. Kolik (und andere Krankheiten): Im Verlauf einer Kolik (oder Erkrankung) und deren Behandlung kommt es  zu starken Schmerzen (Stress), zu längerem Futterentzug und zur Verabreichung von verschiedenen Medikamenten, was die Entstehung von Magengeschwüren nach sich ziehen kann.

       

      Magengeschwüre bei Pferden:

      Das Equine Magengeschwürsyndrom (EGUS) betrifft weltweit verschiedene Kategorien von Pferden. Dieses Syndrom wird heute in zwei verschiedene Krankheiten unterteilt, basierend auf dem Vorhandensein von Läsionen entweder auf der Plattenepithelschleimhaut (Equine Squamous Gastric Disease, ESGD) oder der Drüsenschleimhaut (Equine Glandular Gastric Disease, EGGD).

      Magengeschwüre sind tiefe Wunden oder Läsionen in der Magenschleimhaut.  Magengeschwüre können oft als eine mögliche Folge von anhaltenden Magenschleimhautentzündungen auftreten. Die genaue Beziehung zwischen Magengeschwüren und Magenschleimhautentzündungen ist komplex, aber es wird angenommen, dass langanhaltende Entzündungen die Schutzmechanismen der Magenschleimhaut schwächen können, was das Risiko für Geschwüre erhöht.

      Wenn die Magenschleimhaut über längere Zeit gereizt oder entzündet ist, kann dies dazu führen, dass die schützende Schleimschicht, die normalerweise die Magenwand vor der aggressiven Magensäure schützt, dünner wird. Dadurch wird die Magenwand anfälliger für Schädigungen durch die Magensäure. Dies kann schließlich zu der Bildung von Geschwüren führen, das sind offene Wunden oder Läsionen in der Magenschleimhaut.

      Es ist wichtig zu beachten, dass nicht alle Magenschleimhautentzündungen zwangsläufig zu Magengeschwüren führen. Einige Pferde können eine Magenschleimhautentzündung haben, ohne dass Geschwüre auftreten. Andere können anfälliger für die Entwicklung von Geschwüren sein, insbesondere wenn sie chronischen Stress ausgesetzt sind, regelmäßig bestimmte Medikamente einnehmen oder ihre Fütterungsgewohnheiten gestört sind.

      Die genaue Ursache und Entwicklung von Magengeschwüren ist komplex und kann von Pferd zu Pferd unterschiedlich sein.

      Daher ist es wichtig, bei Verdacht auf Magenschleimhautentzündungen oder Geschwüre einen Tierarzt zu konsultieren, um eine genaue Diagnose und entsprechende Behandlung zu erhalten.

       

      Wie erkenne ich Magengeschwüre beim Pferd?

      Die häufigsten Symptome für Magengeschwüre sind:

      • Wiederkehrende Koliken
      • Schlechtes / wählerisches Fressverhalten
      • "Eintunken" des Rauhfutters in Wasser
      • Verweigerung der Futteraufnahme nach Kraftfuttergabe
      • Apathisches Verhalten oder vermehrte Unruhe
      • Leistungsabfall
      • Schlechter Allgemeinzustand
      • Gewichtsverlust
      • Leerkauen oder Zähneknirschen
      • Häufiges Flehmen oder Gähnen
      • Koppen
      • Aufstoßen
      • Maulgeruch
      • Sattelzwang, Überempfindlichkeit beim Putzen am Bauch
      • Schlagen nach dem Reiterbein/Sporen
      • Bockigkeit / unwillig beim Reiten

       

      Magengeschwüre werden mittels "Ulcer score" in vier Schweregrade unterteilt:

      Grad 0 (Keine Läsionen): In dieser Stufe zeigt die Magenschleimhaut keinerlei Anzeichen von Läsionen oder Schäden. Die Schleimhaut ist intakt und weist keine Veränderungen auf.

      Grad 1 (Erosionen): Hier treten kleine, flache Erosionen oder Schädigungen der Magenschleimhaut auf. Diese können als oberflächliche Rötungen oder leichte Schleimhautveränderungen sichtbar sein.

      Grad 2 (Geschwüre): In dieser Stufe sind tiefe Geschwüre in der Magenschleimhaut erkennbar. Geschwüre sind vertiefte Wunden oder Läsionen, die die Schutzschicht der Schleimhaut durchdringen. Sie können schmerzhaft sein und zu Entzündungen führen.

      Grad 3 (Perforation): Dies ist die schwerwiegendste Stufe, bei der es zu Perforationen der Magenschleimhaut kommt. Das bedeutet, dass die Geschwüre so tief sind, dass sie die Magenwand durchdringen und das darunterliegende Gewebe freilegen. Dies ist eine ernsthafte Komplikation, die eine medizinische Notfallbehandlung erfordert.

      Die Ulcer-Score-Methode hilft Tierärzten dabei, den Schweregrad von Magengeschwüren bei Pferden zu beurteilen, um die geeignete Behandlungsstrategie festzulegen. Die Diagnose und Bewertung von Magengeschwüren erfolgt normalerweise mithilfe von Endoskopie, bei der eine Kamera in den Magen eingeführt wird, um die Schleimhaut direkt zu betrachten. Die Informationen des Ulcer Scores können Tierärzten dabei helfen, die optimale Therapie für das betroffene Pferd zu planen.

      Laut Studien leiden bis zu 90 Prozent der Sportpferde und bis zu 60 Prozent der Freizeitpferde an Magengeschwüren. Das sind alarmierende Zahlen, die zeigen, wie wichtig es ist, auf die Anzeichen von Magenproblemen zu achten und rechtzeitig zu handeln.

      Literatur:

      • van den Boom R. Equine gastric ulcer syndrome in adult horses. Vet J. 2022 May-Jun;283-284:105830. doi: 10.1016/j.tvjl.2022.105830. Epub 2022 Apr 25. PMID: 35472513.
      • Vokes J, Lovett A, Sykes B. Equine Gastric Ulcer Syndrome: An Update on Current Knowledge. Animals (Basel). 2023 Apr 5;13(7):1261. doi: 10.3390/ani13071261. PMID: 37048517; PMCID: PMC10093336.
      •  Zavoshti FR, Andrews FM. Therapeutics for Equine Gastric Ulcer Syndrome. Vet Clin North Am Equine Pract. 2017 Apr;33(1):141-162. doi: 10.1016/j.cveq.2016.11.004. PMID: 28325176.
      • Nieto J., et al., (2004) Prevalence of gastric ulcers in endurance horses – a preliminary report, The Veterinary Journal, Volume 167 (1), 33-37, ISSN 1090-0233
      • Buchanan R.B, Andrew F.M . Treatment and prevention of gastric ulcer syndrome. Vet clin Equine 19 2004, 575-597.
      • RJW Bell, JK Kingston, TD Mogg, NR Perkins. (2007) The prevalance if gastric ulceration in racehorses in New Zealand. New Zealand Veterinary Journal 55:1, pages 13-18.
      • Banse HE, Andrews FM. Equine glandular gastric disease: prevalence, impact and management strategies. Vet Med (Auckl). 2019 Jul 16;10:69-76. doi: 10.2147/VMRR.S174427. PMID: 31406687; PMCID: PMC6642651.
      • Busechian S, Sgorbini M, Orvieto S, Pisello L, Zappulla F, Briganti A, Nocera I, Conte G, Rueca F. Evaluation of a questionnaire to detect the risk of developing ESGD or EGGD in horses. Prev Vet Med. 2021 Mar;188:105285. doi: 10.1016/j.prevetmed.2021.105285. Epub 2021 Jan 27. PMID: 33530014.